top of page
P1 logogo.png

"Rasmus har som produktionsassistent på "Kulturen på P1" altid udført sit arbejde med stor omhu og godt humør. Han er rolig og bevarer overblikket, også når tingene går stærkt - og så er han utrolig behagelig at arbejde sammen med.

Rasmus har assisteret under live-afviklingen af "Kulturen på P1", blandt andet med at vise programmets gæster til rette, hjælpe produceren i pressede situationer, opdatere programmets Facebook-side, dagligt opdatere hjemmesiden med det aktuelle program, lave senderapporter m.v. Ved siden af det har Rasmus haft ansvaret for kommunikationen - herunder at aftale emner for interviews - med et landsomspændende netværk af kulturinvolverede personer, der er en fast del af "Kulturen på P1"'s profil og som dagligt medvirker i radioudsendelserne ("Kulturvejlederne").

Jeg har været rigtig glad for at arbejde sammen med Rasmus og giver ham gerne min anbefaling."


Med venlig hilsen
Bent Ketil Christensen
Redaktør, Kulturen på P1

vinkøben.png

"I min tid som musikredaktør ved VINKkbh havde jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med Rasmus Stochflet Nielsen. Rasmus er en idérig tilrettelægger, hvis styrker særligt viser sig gennem grundig research, sproglig finesse og en ambitiøs eksekvering af idéer. Rasmus formidler med lethed kulturstoffet, så det åbner nye indsigter for læseren og engagerer på tværs af målgrupper. Jeg kan varmt anbefale at arbejde sammen med Rasmus."

 

Mvh
Charlotte Plesner Bliddal

Fhv. musikredaktør ved VINKkbh

blænderen.png

"Rasmus var medforfatter på bogen ’2200 fortællinger”, hvor han som resten af holdet medvirkede på frivillig basis. I min egenskab af forlægger og redaktør for projektet, kan jeg sige at Rasmus var en fornøjelse af have med ombord på bogen via sit pligtopfyldende engagement, sin store indsats og en passion for at skrive og fortælle historier, der udmøntede sig i to flotte noveller.

Vi havde et super godt samarbejde, og jeg kan klart anbefale at gøre Rasmus til en del af jeres team."

 

Mvh

Emma Jenny Pedersen

Forlaget Blændværk

bottom of page